Historie
Hutuerne kom som det første folk til Burundi. Mellem 1300 og 1600 indvandrede tutsierne også. Tutsierne fik magten, da de rent fysisk er højere og stærkere end hutuerne på trods af, at tutsierne var i undertal. Man etablerede et kongedømme med tutsier som de ledende. Denne magtfordeling har forårsaget problemer og borgerkrige selv op i vor tid. I 1899 blev Burundi en tysk koloni. Den sene kolonisering skyldes, at landet ligger langt inde på kontinentet. I 1916 overtog Belgien kolonien som følge af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. I 1962 blev Burundi et selvstændigt land. Kongen, som var tutsi, blev styrtet i 1966, men det lykkedes tutsierne at holde på magten, og de dannede en republik. Problemerne mellem de to etniske grupper blev værre. I 1972 skete en voldsom massakre, og op mod 80.000-100.000 hutuer blev dræbt. Andre blev drevet på flugt. Tutsien Jean-Baptiste Bagaza overtog magten i 1976 og lovede, at undertrykkelsen af hutuerne ville ophøre. Han lavede bl.a. jordreformer, men de slog ikke særlig godt igennem. Bagaza og hans parti gjorde styret til en etpartistat i 1981. Tutsierne besad stadig jorden, og et oprør blandt hutuerne blev i 1988 voldsomt slået ned af hæren med mange tusinder hutuers død til følge.
Nye takter blev anslået i juni 1993, da det første frie valg så dagens lys. Hutuen Melchior Ndadaye blev præsident, men tutsierne havde stadig magten over hæren. Allerede i oktober 1993 afsatte og dræbte militæret præsidenten. Vrede tilhængere af Ndadaye begyndte at dræbe medlemmer af det tutsi-styrede parti. En ny hutupræsident blev valgt, men da han og Rwandas præsident sad i fly på vej hjem fra fredsforhandlinger i Tanzania, blev de skudt ned. Det førte til en regulær borgerkrig. Flere forsøg på at skabe fred ved hjælp af et statskup slog fejl. I 2000 indgik de stridende parter en fredsaftale. Det første rigtige valg blev holdt i 2005, og en hutu, Pierre Nkurunziza, vandt. I 2006 ophævede man undtagelsestilstanden, som havde stået på siden 1993. Dermed var der officielt fred.
|
|
